Hjortelusflue hest: fjern og plej bidsteder med AnoKath

En solrig efterårsdag, en ridetur gennem løvskoven, og pludselig slår din hest med halen og bagbenene, stejler eller vil bare væk. Bag det kan der gemme sig en hjortelusflue: et fladt, vingeløst insekt, der kravler gennem pelsen og suger blod. Den, der derefter søger efter „hjortelusflue hest“, vil først og fremmest vide tre ting: Hvad er det, hvordan får jeg den ud af pelsen, og hvad gør jeg ved bidstederne? Til det sidste trin findes AnoKath® AniSeptica Pet: Sårsprayen uden alkohol og jod desinficerer bidsteder og opskrabet hud, uden at det svier. AnoKath® AniSeptica Wundgel lægger bagefter en åndbar beskyttelsesfilm over.

Hvad er hjortelusfluen?

Hjortelusfluen (Lipoptena cervi) er en lusflue og ikke en flåt, men bliver ifølge Chemisches und Veterinäruntersuchungsamt (CVUA) Stuttgart af og til forvekslet med en. Den er kun omkring tre til fire millimeter stor (Umweltbundesamt), flad og har kraftige kløer (Folkehelseinstituttet, det norske institut for folkesundhed, FHI). Dens egentlige værter er rådyr og hjorte. Fluerne venter i buske og træer og kaster vingerne, så snart de er landet på et dyr; derefter kan de aldrig flyve igen. Mennesker, hunde og heste er tilfældige værter, hvor fluen ikke kan formere sig.

Dens tid er efteråret. Ifølge CVUA bliver heste og mennesker „næsten udelukkende om efteråret“ angrebet. I Norge blev søgende hjortelusfluer observeret fra begyndelsen af august til midten af november, med en tydelig top i slutningen af september (Mysterud m.fl. 2016). I Uckermark blev næsten alle fund gjort i slutningen af september, uden undtagelse i løv- eller blandingsskove (Jentzsch og Menzel 2010). Først under 5 °C er fluerne ifølge FHI ikke længere aktive.

Hjortelusflue eller hestelusflue?

Hestelusfluen (Hippobosca equina) er med omkring 6 til 10 millimeter tydeligt større, beholder sine vinger og lever især på heste (Kompetenzzentrum Pferd Baden-Württemberg; MSD Veterinary Manual). I en polsk undersøgelse var den mest almindelig fra midten af juni til slutningen af juli (Sokół og Michalski 2015). Lille og vingeløs efter skoveturen om efteråret taler altså for hjortelusfluen. For plejen af bidstederne er arten ligegyldig.

Hjortelusflue hest: pleje bidsteder med AnoKath® AniSeptica

Stik fra hjortelusfluen er ifølge CVUA Stuttgart meget smertefulde. Hos heste er der observeret uro og kløe (Veterinærinstituttet i Oslo), og om hestelusfluen vides det, at angrebne heste skrubber sig mod pæle og træer (Maślanko m.fl. 2022). Sådan bliver et lille stik hurtigt til et opskrabet hudområde ved halen eller manken. Her sætter rutinen med to AnoKath-produkter ind:

1. Desinficere med AnoKath® AniSeptica Pet: Den brugsklare sårspray er et registreret biocidprodukt til hygiejne på veterinærområdet på basis af hypochlorsyre. Den desinficerer såret og dets omgivelser, afprøvet mod bakterier, vira og svampe efter DIN EN 1040, DIN EN 14347 og DIN EN 14476, med 99,999 % kimreduktion. Fordi den fungerer uden alkohol og jod og er pH-neutralt indstillet, svier den heller ikke på åbne hudpartier: ingen svien, ingen afværgereaktion. Hos en hest, der i forvejen er ophidset, tæller det dobbelt. Sprøjt rigeligt på, lad det tørre ind, skyl ikke efter.
2. Beskytte med AnoKath® AniSeptica Wundgel: Når sprayen er tørret ind, sprøjter du gelen på det behandlede sted uden at gnide den ind. Den lægger sig som en åndbar beskyttelsesfilm over og holder snavs, støv og insekter væk. Den sejtflydende gel hæfter også under bevægelse, i stalden og på paddocken, altså netop på steder, der belastes af bevægelse og gnidning, for eksempel under halen.

Ifølge produktsiden gentager du sårbehandlingen to til tre gange dagligt i de første to til tre dage og én gang dagligt, så snart der dannes en skorpe. AniSeptica Pet er farveløs, næsten lugtfri og ADMR-konform (anti-doping- og medicinkontrolreglerne fra Deutsche Reiterliche Vereinigung), altså også anvendelig i turneringssport.

Hvor sidder hjortelusfluer på hesten?

Ifølge CVUA Stuttgart reagerer heste på stikkene med at slå med benene og halen, af og til også panisk med at stejle og kaste sig til jorden. Vær derfor opmærksom, så snart din hest bliver urolig i efterårsskoven, og regn med pludselige slag, bukkespring eller at hesten stormer af sted.

Hjortelusfluer lokkes af bevægelse og store, mørke genstande (Kaitala m.fl. 2009), og en hest med rytter passer præcis ind i det mønster. I pelsen opsøger de varme steder; i forsøg med mennesker foretrak de de varmeste kropsområder (Kortet m.fl. 2010). For hestelusfluen er mellemkødet, anus og indersiden af lårene dokumenteret (Maślanko m.fl. 2022). Søg målrettet efter turen:

• under halerod og ved halens rod,
• mellem bagbenene og på indersiden af lårene,
• i mankekammen.

Fjerne hjortelusfluer fra hesten

Hjortelusfluer er flade og læderagtige. Mod huden lader de sig ikke knuse; FHI anbefaler at klemme dem af med fingrene og smide dem væk, og helst så tidligt som muligt, før de kommer dybere ind i håret. Hos hesten hjælper disse greb fra praksis:

• Mankespray eller babyolie: Sprøjt stedet, for eksempel halens rod eller manken, rigeligt til med en silikoneholdig manke- og halespray, eller gnid lidt baby- eller kokosolie ind. Håret bliver glat, og du kæmmer fluerne ud med en fin loppekam.
• Tape: Hav en strimmel tekstiltape klar, når du børster efter turen. Dukker fluen kort op på overfladen, trykker du tapen fast hen over den og trækker den ud af pelsen.
• Vaske af: Sidder der mange fluer i halen eller på benene, vasker du stederne med lunkent vand og en mild hesteshampoo.
• Gel-tricket: Giv en tyk dråbe AnoKath® AniSeptica Wundgel direkte på fluen. Den sejge gel holder den fast, og du henter den ud med loppekammen eller fingrene.

Beskyttelse på ridetur om efteråret

Mod hjortelusfluer findes der næppe virksomme afværgemidler. I et forsøg fra Penn State University holdt ingen af fem gængse midler (DEET, IR3535, icaridin, citroneukalyptusolie, permethrin) fluerne målbart bedre væk end vand; permethrin dræbte dem dog hurtigt efter kontakt, i gennemsnit efter godt en halv time (Skvarla m.fl. 2024). Der blev testet midler til mennesker, ikke til heste. Vigtigt i stalden: Permethrin er giftigt for katte (MSD Veterinary Manual). Det, der hjælper i hverdagen:

• Undgå skovområder: CVUA Stuttgart anbefaler om nødvendigt at undgå bestemte skovområder. Hjortelusfluer bliver for det meste i skoven og flyver sjældent mere end omkring 45 meter ud i det åbne (Penn State Extension).
• Udridningsdækken: Et tætmasket flue-udridningsdækken med halsdel og bugklap dækker ved kraftigt angreb en stor del af hestens krop.
• Lyst tøj til dig: Hjortelusfluer landede i forsøg oftere på mørkt end på hvidt tøj (Kortet m.fl. 2010).

Tips til hverdagen

1. Sikr først en hest, der slår ud, og søg så i ro og mag: halerod, indersiden af lårene, mankekam.
2. Fjern tidligt: klem af, kæm dem ud eller tag af med tape.
3. Behandl bidstederne: først AnoKath® AniSeptica Pet, efter indtørring AniSeptica Wundgel.
4. Pak putsekassen: loppekam, tekstiltape, mankespray og de to spray.
5. Notér fluerige skovstykker og ri en anden runde om efteråret.

Ofte stillede spørgsmål

Er hjortelusfluen farlig for heste?

Stikkene er meget smertefulde, og heste reagerer voldsomt. Ifølge CVUA Stuttgart er der dog som regel tale om et enkeltstående angreb. I hjortelusfluer er der ofte fundet bakterier af slægten Bartonella; en overførsel til heste er ifølge en oversigtsartikel fra Veterinärmedizinische Universität Wien ikke påvist (Frisch m.fl. 2023).

Hvad hjælper ved bid fra hjortelusfluen hos hesten?

Fjern fluen, desinficér bidstedet med AnoKath® AniSeptica Pet og lad det tørre ind, og sprøjt så AnoKath® AniSeptica Wundgel på som beskyttelsesfilm. Sprayen svier ikke, og gelen hæfter også der, hvor hesten skrubber sig.

Kan hjortelusfluen også bide mennesker?

Ja, mennesker er tilfældige værter. Stikkene kan efterlade kløende knopper, som viser sig efter 6 til 24 timer og bliver i flere uger, hos nogle op til et år (Härkönen m.fl. 2009). At hjortelusfluer overfører Bartonella til mennesker, er ikke bevist; skovarbejdere i Tyskland havde ikke oftere antistoffer end andre (Buntrock m.fl. 2025). AniSeptica Pet og Wundgel er kun beregnet til dyr.

Hvornår skal hesten til dyrlæge?

Bliver det ikke bedre, eller er symptomerne kraftige, for eksempel ved væskende, hævede steder, eller hvis din hest har skadet sig i panik, så tag til dyrlægen. Spørg også dér, før du bruger et middel med permethrin.

Konklusion

Hjortelusfluen er hos hesten en efterårsplage fra skoven: sjælden, men med smertefulde stik og voldsomme reaktioner. At søge, fjerne tidligt og undgå fluerige skovstykker er de vigtigste skridt; bidstederne desinficerer du med AnoKath® AniSeptica Pet og beskytter med AniSeptica Wundgel. Mere om små sår i guiden Sårbehandling hos dyr, om kløe om sommeren i guiden Sommereksem hos hesten.

Passende hertil: AnoKath® AniSeptica Pet og Wundgel

AnoKath® AniSeptica Pet er en brugsklar sårspray til dyr uden alkohol og jod på basis af hypochlorsyre: Den desinficerer sår og sårets omgivelser, svier ikke og er afprøvet mod bakterier, vira og svampe. AnoKath® AniSeptica Wundgel er andet trin: Den lægger sig som en åndbar beskyttelsesfilm over det behandlede sted og holder snavs og insekter væk. Begge er biocidprodukter registreret hos BAuA (Bundesanstalt für Arbeitsschutz und Arbeitsmedizin) (N-108389), fremstillet i Tyskland. Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkningen og produktoplysningerne før anvendelse.

Kilder:

• CVUA Stuttgart: Hirschlausfliegen bei Pferden (2005)
• Umweltbundesamt: Fliegen (stand 15.10.2026)
• Folkehelseinstituttet (FHI, det norske institut for folkesundhed): Hjortelusflue (stand 08.01.2026)
• Mysterud A. et al. (2016): Phenology of deer ked (Lipoptena cervi) host-seeking flight activity … Parasites & Vectors
• Jentzsch M., Menzel F. (2010): Zum Vorkommen der auf Säugetieren parasitierenden Lausfliegen in der Uckermark. Beiträge zur Entomologie (PDF)
• Kompetenzzentrum Pferd Baden-Württemberg, Jentzsch M. (HTW Dresden): Auf der Suche nach der Pferdelausfliege (PDF, 2021)
• MSD Veterinary Manual: Spider Flies/New Forest Flies of Horses (Šlapeta, stand oktober 2026)
• Sokół R., Michalski M. M. (2015): Occurrence of Hippobosca equina in Polish primitive horses during the grazing season. Annals of Parasitology (PDF)
• Maślanko W. et al. (2022): Hippobosca equina L. … An Old Enemy as an Emerging Threat in the Palearctic Zone. IJERPH
• Veterinærinstituttet (Oslo), Madslien K. et al. (2014): Hjortelusflueinvasjonen – konsekvenser for dyr og mennesker
• Kaitala A. et al. (2009): Deer ked, an ectoparasite of moose in Finland. Alces (PDF)
• Kortet R. et al. (2010): Experiments on the ectoparasitic deer ked … preferences for body parts, colour and temperature. Bulletin of Entomological Research
• Skvarla M. J. et al. (2024): Commercial products are not effective at repelling European deer keds … Journal of Medical Entomology
• Penn State Extension: Deer Keds (Skvarla, stand oktober 2026)
• MSD Veterinary Manual: Ectoparasiticides Used in Large Animals (Ketzis, stand april 2024)
• Härkönen S. et al. (2009): Deer ked (Lipoptena cervi) dermatitis in humans. Alces (PDF)
• Frisch V. et al. (2023): Relevant Brachycera … for Horses in Veterinary Medicine: A Systematic Review. Pathogens
• Buntrock K. N. et al. (2025): … no increased seroprevalence of anti-Bartonella schoenbuchensis-IgG antibodies in German forest workers. Parasites & Vectors

Titelbillede: grafik AnoKath, foto: ali messlmani på Unsplash (Unsplash-licens).